LAUFEN lancerer KOMPAS N med lavere vægt & ny hygiejnefunktion
En videreudvikling og lettere version af det velkendte KOMPAS toilet, hvor de velafprøvede kvaliteter er bevaret, mens konstruktionen er optimeret.
Den lavere vægt er opnået gennem en optimeret konstruktion og et slankere design, hvilket gør toiletterne lettere at håndtere under transport og montage. Samtidig bevarer KOMPAS N det enkle formsprog og de funktioner, som serien allerede er kendt for - herunder den skyllekantløse Rimless-teknologi, der bidrager til en mere effektiv rengøring.
Forberedt til Fresh WC-Sticks
En anden væsentlig nyhed er, at alle gulvstående KOMPAS N-modeller nu er kompatible med LAUFEN Fresh WC-Sticks. Sticksene placeres nemt i cisternen gennem skylleknappen, hvor den ene knap let løftes af med den medfølgende sugekop. Da trykknappen er magnetisk fastgjort, er den både nem at afmontere og enkel at sætte på plads igen.
Hver Fresh WC-Stick holder til omkring 400 skyl og bidrager til længerevarende friskhed på badeværelset samt forbedret hygiejne i både cisterne og toiletskål. Samtidig er sticksene biologisk nedbrydelige og anvendelige på alle toiletter, der understøtter Fresh WC-Sticks.
Kendte kvaliteter i et opdateret design
KOMPAS N viderefører de velkendte egenskaber fra den tidligere version, men med en række gennemtænkte opdateringer. Blandt andet leveres serien nu som standard med en hvid trykknap, der understøtter det enkle og harmoniske design, mens en klassisk kromudgave fortsat er tilgængelig.
Med den reducerede vægt og den nye mulighed for at anvende Fresh WC-Sticks kombinerer KOMPAS N velkendte kvaliteter med praktiske forbedringer, der gør hverdagen lettere - både under installation og i den daglige brug.
Helt ny KOMPAS E
Hos Brødrene Dahl er det stadig muligt at få den eksklusive serie KOMPAS E - og denne er også blevet fornyet med en vægtreduktion og fornyet design. I stedet for den nye firkantede trykknap er den dog udstyrret med LAUFENs traditionelle runde trykknap og tager dermed ikke Fresh Sticks.
hansgrohe udvider sit produktsortiment med det nye iFrame-system til toiletområdet. Indbygningscisternen iFrame universal passer til alle hansgrohe-toiletterne, inklusive det nye LavaPura Element douchetoilet.