26. okt. 2023
Silent Flush er en stille revolution
- Miljø
- Badeværelsestrends
- Sanitet
- Byggematerialer
Silent Flush er en stille revolution
LAUFEN’s nye skylleteknologi minimerer larm til glæde for hele familien. Og selv om lydniveauet på et toiletskyl måske ikke er det, de fleste normalt tænker på i valget af toilet, så kan du nu både give dine kunder mere ro på badeværelset og nogle andre oplagte fordele med i købet.
Støjsvag, hygiejnisk, vandbesparende
Silent Flush giver et kraftigt og effektivt skyl, men sørger samtidig for at lede vandet roligt gennem toiletkummen som en hvirvelstrøm.
Dermed kan vandforbruget reduceres og hygiejnen forbedres, da færre aerosoller får mulighed for at sprede sig. Den dynamiske vandhvirvel skyller toilettet helt rent med så lidt vand som muligt.
Funktionel perfektion i klassisk design
Den indre del af LAUFEN’s Rimless toilet er specialformet til at lede vandet rundt ad en perfekt optimeret spiralbane, men Silent Flush-teknologien ændrer ikke ved toilettets udvendige udformning. Det er stadig klassisk og elegant.