26. okt. 2023
Nye energikrav: En kæmpe udfordring og mulighed
- Energi
- Varmeløsninger
- Byggematerialer
Nye energikrav: En kæmpe udfordring og mulighed
Kravene til eksisterende beboelses- og erhvervsejendomme og til offentligt byggeri skærpes allerede fra 2027 med nye energimærker. Herefter følger krav om energiklasse A til alt nybyggeri fra 2030, og senest i 2050 skal alle bygninger i EU, undtaget historiske og midlertidige bygninger, også være klimaneutrale – altså energiklasse A.
Ekspertise og partnerskaber nødvendige for at løfte opgaven
“Energibesparende pumper stiller selvfølgelig en vigtig rolle, når kravene til bygningsmassen skal indfries”, fortæller Key Account Manager hos Grundfos, Morgen Gregersen. ”Men det er ikke mindst gennem optimering af bygningens samlede drift, vi kan se, at de store gevinster opnås. Derfor satser Grundfos også på overvågningsløsninger, der både kan stå alene og indgå som en del af en større helhed,” forklarer Morgen Gregersen og tilføjer, at de nye energikrav kalder på samarbejde og nye partnerskaber på tværs af sektorer og brancher.
Investering på 120 mia. kr. frem til 2033
Ud af Danmarks 1.5 mio. enfamiliehuse, viser beregninger fra Jyske Bank, at op mod 800.000 boliger skal renoveres for op mod 120 mia. kr. for at leve op til de nye energikrav fra 2033.(1)
Det er altså en stor regning, der venter mange boligejere, og det kommer til give travlhed hos danske håndværkere, når de mange boliger skal energioptimeres.
Kilde: https://finans.dk/privatokonomi/ECE14452804/nye-energikrav-kan-koste-120-mia-kr-familier-ender-med-usaelgelige-boliger/