27. jun. 2024
Innovativ tagafvanding med et hav af fordele
- Byggematerialer
- Tag og facade
- Rør og fittings
Innovativ tagafvanding med et hav af fordele
Et tagafvandingssystem, der kræver mindre plads, færre rør, mindre rørdiameter og ovenikøbet er selvrensende? Det lyder næsten for godt til at være sandt, men Geberit Pluvia leverer. Derfor er denne løsning ikke overraskende valgt i prominente byggerier som Carlsberg Byen, Grønttorvet i Valby og LEGO House i Billund.
Innovation med 40 år på taget
I mere end 40 år har Geberit hjulpet VVS-ingeniører, VVS-installatører og bygherrer i hele verden med at bruge Geberit Pluvia; et tagafvandingssystem, der fungerer på basis af undertryk og dræner taget effektivt, selv når det regner kraftigt.
”Vi har en stor markedsandel på markedet inden for tagafvandingssystemer, som er stigende år for år. Jeg vil mene, det skyldes, at vi har et bredt sortiment med Pluvia og næsten ingen begrænsninger for hvor meget vand, vi kan afvande,” fortæller Nils Overgaard, Product Manager fra Geberit.
Geberit Pluvia er selvrensende
Den høje vandstrømshastighed på mere end 0,5 M/s betyder, at når rørledningen er fuld, skabes der automatisk udsugning, som gør systemet selvrensende. Dermed skal der bruges færre ressourcer til vedligeholdelse og kun normal kontrol.
Maksimal udnyttelse af plads
Ingeniørfirmaet SORI har flere gange valgt Pluvia på grund af den øgede plads, systemet giver:
”Pluvia har en række fordele i forhold til konventionelle afløbssystemer, blandt andet at det frigiver mere plads, da tagafvandingen ikke har fald og har mindre dimensioner. For nyligt havde vi en udfordring på et projekt, hvor der var for langt mellem faldstammen og tagbrønden, men den udfordring løste vi med Pluvia,” fortæller Christian Jensen, VVS-installatør og partner hos SORI.