


d line udvikler og producerer armaturer, badeværelsestilbehør, beslag og betjeningsplader i massivt AISI 316 rustfrit stål, materialer skabt til at holde til daglig brug i krævende miljøer.
Siden 1971 har d line arbejdet med en konsekvent tilgang til kvalitet, holdbarhed og enkel konstruktion. Resultatet er produkter med lang levetid, nem montage og minimal vedligeholdelse.
Qtoo kollektionen er en del af d line-familien – en serie af armaturer og bruseløsninger med ensartet design, helstøbt indbygningshus for maksimal lækagesikring og kun 69 mm indbygningsdybde. Multi-justérbare elementer og et smart sammenbygningssystem gør installationen hurtig og præcis.




Vi ved, at din tid er vigtig. Derfor har vi samlet alt i ét overskueligt system, så du hurtigt kan vælge de rette produkter.
Med d lines trykte katalog, 3D-konfigurator og AR-visning på din smartphone kan du visualisere kundens løsning, gemme produktlisten og dele den med både priser og VVS-numre, nemt og effektivt.
d lines komplette sortiment er lagerført på Brødrene Dahls centrallager og let tilgængeligt via bd.dk, så du kan handle og planlægge, når det passer dig.
Uanset om du installerer i nybyg eller renovering, får du driftssikre løsninger med høj korrosionsbestandighed og dokumenteret holdbarhed. Vores armaturer og indbygningsløsninger er skabt til at fungere – længe.

d lines produkter er kendt for deres holdbarhed og kvalitet i rustfrit stål, men de fås også i flere farver. Ud over den klassiske børstede stålfinish, kan produkterne fås i PVD sort, PVD kobber, PVD messing og PVD bronze, samt i poleret stål og poleret messing. Dette giver fleksibilitet til at mikse og matche på tværs af kollektioner.
Brug farvefiltret ved produktlisten for at se alle mulighederne.

Qtoo er dansk design, når det er allermest gennemført. Det gælder både look, funktionalitet og bæredygtighed. Og du køber det kun hos Brødrene Dahl.
Qtoo er fremstillet i AISI 316 rustfrit stål – et slidstærkt, genanvendeligt materiale uden kemikalier og tungmetaller. Alle dele er produceret uden forurenende overfladebehandling og kan skilles ad med standardværktøj, så intet går til spilde. Det gør armaturerne til noget helt særligt – både i hånden og på væggen.
Her er intet overflødigt, kun rene linjer, teknisk kvalitet og holdbarhed, der er garanteret i 20 år.
Qtoo er holdbare, genanvendelige armaturer.
Kollektionen blev lanceret i 2020 og deler d lines præcisionsdesignede, minimalistiske æstetik. Med Qtoos smukke vandhaner og brusearmaturer af rustfri stål, kan din kunde opnå fuldstændig sammenhæng i badeværelset.

d lines Re-handle service gør det muligt at forlænge levetiden på eksisterende produkter ved blot at polere og udskifte sliddele i stedet for hele armaturet. Det er en praktisk og ansvarlig løsning, der reducerer spild og skåner miljøet.
Re-handle gør det nemt at arbejde med holdbar kvalitet i et tidløst design – med fokus på omtanke, ansvarlighed og lang levetid.
Re-handle tilbyder:
Både poleret og børstet stål kan Re-handles.






