boligjobplan
 
 

Nu kan kunderne trække din løn fra i skat

Vær opmærksom på nye potentielle indtjeningsmuligheder med den nye Boligjobplan. Regeringen har pr. 1. juni 2011 vedtaget Boligjobplanen der betyder, at dine kunder kan spare penge, når de vedligeholder og reparerer deres bolig.

Når dine kunder vælger at vedligeholde eller reparere deres bolig kan de få et håndværkerfradrag der betyder, at de kan få fradrag for selve timearbejdet og herved spare cirka 1/3 af din arbejdsløn. De kan få fradrag for din arbejdsløn i forbindelse med såvel indvendig som udvendig vedligeholdelse og reparation af deres helårsbolig. For at få fradraget skal de have fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse i boligen.

Fradraget kan maksimalt udgøre 15.000 kr. årligt pr. person over 18 år i husstanden. Der gives fuldt fradrag i 2011, selvom ordningen først blev indført 1. juni 2011. Fradraget gælder uanset om din kunde er lejer eller ejer.

For at benytte fradraget skal arbejdet udføres af en momsregistreret virksomhed. Du har derfor gode muligheder for at tjene penge, mens din kunde får udbytte af Boligjobplanen. Det kræver kun at du udspecificerer din faktura og sørger for, at din kunde kan betale elektronisk.

Så nemt er det for din kunde at få fradrag

1. Du sender en gyldig faktura til din kunde, hvor CVR nr. samt udgift til arbejdslønnen inkl. moms fremgår

2. Du sørger for at din kunde kan betale via elektronisk overførsel (Vær opmærksom på, at kunden ikke er berettiget til Boligjobfradraget, hvis de betaler beløbet kontant eller med check)

3. Kunden indtaster oplysninger om udgifter til arbejdsløn via Skats TastSelv modul, og fradraget registreres på deres årsopgørelse

Få fradrag for følgende vedligeholdelse og reparationer på boligen
Dine kunder kan få fradrag for din arbejdsløn på følgende ydelser:
- Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb
- Fornyelse eller etablering af dræn
- Installation af solfangere eller solceller
- Reparation eller fornyelse af køkken og bad
- Gulvarbejder
- Installation eller forbedring af varmepumpe/ventilation
- Installation eller forbedring af afløbsinstallationer
- Reparation eller udskiftning af vandinstallationer
- Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunitter/stik
- Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper

Yderligere information om reglerne i Boligjobplanen
Du kan finde flere informationer om reglerne for at få fradrag for håndværkerarbejde på www.bolig-fradrag.dk

Her kan du desuden finde en komplet liste over alle de typer af renovationer og vedligeholdelse der berettiger til et håndværkerfradrag.

 
 
 

Få login til bd.dk

Som kunde hos Brødrene Dahl kan du gratis blive oprettet som bruger på bd.dk. Er du ikke kunde endnu så kontakt Brødrene Dahl.

Opret mig   |   Kontakt

 

Nyhedsbrev

Bliv opdateret på aktuelle tiltag, produktnyheder, nye initiativer mm.

Tilmeld dig her

 

Bad & Design

Bad & Design hjælper med virkelige badeværelsesdrømme!

Læs mere