Brødrene Dahl har formået at tilpasse sig et lavere markedsniveau samtidig med, at der er fokus på at tilbyde merværdi til dig som kunde
Den generelle afmatning i markedet har påvirket hele branchen, og også Brødrene Dahl. Brødrene Dahl har haft stor fokus på at effektivisere omkostningerne samtidig med, at det har været vigtigt at fokusere på at tilføre mere værdi til kunderne.
Det generelle fald i markedet for byggevarer var i 2009 på over 20 %, hvilket også er de omsætningsfald som Brødrene Dahls nærmeste konkurrenter har præsenteret. Brødrene Dahls aktivitetstilpasninger og tiltag inden for logistik og distribution har betydet, at Brødrene Dahl ”kun” har et omsætningsfald på 16 % i forhold til året før.
På baggrund af markedsudviklingen og sammenlignet med branchens øvrige aktører betegner Brødrene Dahls ledelse resultatet som tilfredsstillende, selvom årets resultat har udviklet sig negativt i forhold til det foregående år. Se Brødrene Dahls årsregnskab 2009
2010 – et år med nye tiltag
2009 blev, ligesom 2010 vil blive, kendetegnet ved lancering af en ny række initiativer med det formål at tilbyde bedre og mere kvalificeret / specialiseret rådgivning og vejledning til vores kunder. Blandt andet blev der åbnet ny Bad & Design butik i Viborg, udvidelse af Brødrene Dahls udlejningskoncept til 22 butikker og åbning af Brødrene Dahls nye Klimacenter i november.
Indtil videre har 2010 haft fokus på introduktion af nye aviskoncepter, og en kommende ny e-handelsløsning og hjemmeside, som kun er et udpluk af de initiativer der er planlagt for 2010. I løbet af 2010 vil du som kunde blive introduceret til endnu flere nye tiltag.
For Brødrene Dahl er det vigtigt, at vores kunder ser os som en kompetent sparringspartner, der tilbyder services og værdipakker der hjælper med at gøre hverdagen lettere for dig.
Følg løbende med på Brødrene Dahls hjemmeside, hvor du kan finde informationer om aktuelle tiltag og nye initiativer.