Skrotordningen
 
 

Udnyt regeringens skrotningsordning til din fordel

Regeringen og Dansk Folkeparti har som en del af den nye finanslov afsat en pulje på 400 millioner kroner til udskiftning af gamle oliefyr med moderne og klimavenlige energisystemer som varmepumper, fjernvarme og solvarme. Skrotordningen for oliefyr giver et tilskud til forbrugerne på 15 – 25 %, alt afhængig af hvilken ny varmetype der vælges. Brødrene Dahl hjælper dig med at få del i denne indtjening.

Brødrene Dahl hjælper dig med viden omkring vedvarende energiløsninger. Såvel medarbejderne i vores 52 butikker som vores kompetencepersoner i Brødrene Dahls Klimacenter i Horsens, er klar til at rådgive dig. Desuden er du, og dine kunder, velkommen til at besøge Klimacenteret for at se og opleve forskellige løsninger i drift. Vi udstiller løsninger fra 16 forskellige producenter. Som installatør er det vigtigt at kunne vejlede slutbrugerne til at vælge den rette løsning, og herved overbevise kunden om at vælge dig, når denne vil udnytte muligheden for tilskud.

Få hjælp til at nå ud til kunderne
Fra den 1. marts 2010 træder ordningen i kraft, hvor forbrugerne kan ansøge på www.ens.dk . Hjælp dine kunder ved allerede nu at rådgive dem omkring den rigtige løsning og udforme et tilbud, de kan vedhæfte deres ansøgning. Så er de forberedte når puljen frigives. Vær i denne sammenhæng opmærksom på at oplyse dine kunderne om at undersøge, hvorvidt de har tilslutningspligt til eksempelvis fjernvarme eller om det kræver særlige tilladelser fra kommunen at etablere eksempelvis jordvarme. Det er vigtigt, at du ikke begynder arbejdet inden din kunde har fået tilsagn om tilskud, da dennes mulighed for at få tilskud ellers bortfalder. Brødrene Dahl kan hjælpe dig med markedsføring. Vi har produceret en folder, der informerer forbrugerne om skrotningsordningen. Folderen kan du sende ud til dine kunder enten på mail eller uddele i nærområdet. Folderen kan allerede nu downloades – og i næste uge kan du bestille folderen på BDnet i pakker á 250 stk.


Hvad gives der tilskud til?
Der gives tilskud når et gammelt oliefyr skrottes, og der i stedet etableres jordvarme, fjernvarme, solvarme eller en luft-vand varmepumpe.

Når der installeres et nyt anlæg får forbrugeren:

  • Solvarmeanlæg – tilskud: 25 % af investeringsomkostningerne til solvarmeanlægget
  • Fjernvarme – tilskud: 10.000 kr.
  • Luft-vand varmepumpe – tilskud: 15.000 kr.
  • Væske-vand varmepumpe (jordvarme) – tilskud: 20.000 kr.

    De 4 forskellige typer er beskrevet herunder:

    Jordvarmeanlæg
    Et jordvarmeanlæg bruger varmen i havens jord til at opvarme både boligen og det varme vand – også i frostvejr. Jordvarmeanlægget består af en varmepumpe der installeres indendørs i fyrrummet, og en jordslange, der graves ned i haven. Som udgangspunkt skal der beregnes dobbelt så mange kvadratmeter have, som der skal varmes op indendørs.
    Til en-familiebolig ydes et tilskud på 20.000 kroner ved etablering af væske-vand varmepumpe. Til fler-familiebolig ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne, dog maksimalt 10.000 kroner pr. boligenhed til etablering.

    Fjernvarme
    Hvis der kan modtages fjernvarme, vil et fjernvarmeanlæg oftest være den billigste og mest effektive løsning. I nogen kommuner er der tilslutningspligt til fjernvarme hvis det gamle oliefyr skrottes. Sørg for at dine kunder undersøger om de har tilslutningspligt.
    Til en-familieboliger ydes et tilskud på 10.000 kroner ved etablering af fjernvarme. Til fler-familieboliger ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne, dog maksimalt 10.000 kroner pr. boligenhed ved etablering af fjernvarme.

    Solvarme
    Et solvarmeanlæg kan dække op til 70 % af det årlige samlede behov for varmt brugsvand og 15 – 30 % af energibehovet til opvarmning i en forbrugers hus. Anlægget består af solfangere, der installeres udendørs hvorfra varmen overføres til varmtvandsbeholderen. Om vinteren er det nødvendigt at supplere med en alternativ mulighed for opvarmning eksempelvis et olie-, naturgas- eller træpillefyr. Der gives dog kun tilskud til selve solvarmeanlægget.
    Til en-familieboliger ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne til solvarmeanlægget. Til fler-familiebolige ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne til solvarmeanlægget.

    Luft til vandvarmepumpe
    En luft til vand-varmepumpe bygger på samme princip som jordvarmeanlægget, men udnytter i stedet luftens varme til at generere varme til boligen samt varmt vand. Varmepumpen installeres normalt udenfor, mens der er en ventilator indendørs.
    Til en-familiebolig ydes et tilskud på 15.000 kroner til etablering af en luft-vand varmepumpe. Til fler-familiebolig ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne, dog maksimalt 10.000 kroner pr. boligenhed. Ved at udskifte det gamle oliefyr med et nyere, mere moderne og klimavenligt anlæg, vil forbrugerne opleve mange fordele, og investeringen vil på få år tjene sig ind. Samtidig med, at det hjælper til reduktion af CO2 udslippet.

    Hvad er fordelene for forbrugerne?
    Fordelene for forbrugerne:          ·
    En ny varmeinstallation vil spare penge – op imod halvdelen af varmeregningen          ·
    Det vil nedsætte energiforbruget og herved skære ned på CO2 udslippet          ·
    De får et nyt anlæg til lavest mulig investering          ·
    De tjener hurtigt pengene ind igen          · Hjælper med at gøre Danmark mere miljøvenligt ):inden tilskudSe nedenstående eksempel på hvor meget der kan spares med et jordvarmeanlæg (beregningsgrundlag

    Husets størrelse Årlig besparelse i kroner Årlig besparelse i CO2 Tilbagebetalingstid
     90 m2, 2 personer  7.200 kr.  ca. 3.300 kilo  8,4 år
     130 m2, 4 personer  10.150 kr.      ca. 5.100 kilo  6,4 år
     180 m2, 5 personer  13.700 kr.  ca. 6.750 kilo  5,8 år

    kilde: Energistyrelsen

    Fra den 1. marts 2010 træder ordningen i kræft, hvor forbrugerne kan ansøge på  www.ens.dk. Hjælp dine kunder ved allerede nu at rådgive dem omkring den rigtige løsning og udforme et tilbud, de kan vedhæfte deres ansøgning. Så er de forberedte når puljen frigives. Vær i denne sammenhæng opmærksom på at oplyse dine kunderne om at undersøge, hvorvidt de har tilslutningspligt til eksempelvis fjernvarme eller om det kræver særlige tilladelser fra kommunen at etablere eksempelvis jordvarme. Det er vigtigt, at du ikke begynder arbejdet inden din kunde har fået tilsagn om tilskud, da dennes mulighed for at få tilskud ellers bortfalder. 

    Brug Brødrene Dahl
    Brødrene Dahls Klimacenter i Horsens, er ikke kun et udstillingsrum med forskellige produkter i drift, vi har også samlet al vores viden om klimaområdet og er opdateret på den nyeste viden på markedet. Vi hjælper dig og dine kunder med råd og vejledning til at vælge den rigtige løsning, således at forbrugeren er fortrolig med sit valg. Brug vores viden til din fordel. Kontakt klimacentret

     
     
     

    Klimacentret

    Brødrene Dahls klimacenter samler ekspertisen inden for vedvarende energi.

    Læs om hvordan Klimacentret kan hjælpe dig 

     

    Kontakt Klima

    KLima

    Kontakt vore specialister, hvis du har brug for rådgivning

     

    Nyhedsbrev

    Bliv opdateret på aktuelle tiltag, produktnyheder, nye initiativer mm.

    Tilmeld dig her

     

    Få login til bd.dk

    Som kunde hos Brødrene Dahl kan du gratis blive oprettet som bruger på bd.dk. Er du ikke kunde endnu så kontakt Brødrene Dahl.

    Opret mig   |   Kontakt