SGDD parat til vækst
 
 

Saint-Gobain parat til vækst

Saint-Gobain samler nu sine danske aktiviteter inden for distribution af produkter til byggesektoren i et fælles selskab. Det nye selskab omfatter bl.a. Danmarks største VVS-grossist Brødrene Dahl og byggemarkedskæden Optimera. Administrerende direktør Lars Fournais står i spidsen for det nye selskab, der har en årlig omsætning på 4,5 mia. kr.

I dag offentliggør Saint-Gobain et nyt selskab i Danmark. Den franske industrigigant går nu målrettet efter at styrke sin position i den danske byggesektor med etableringen af Saint-Gobain Distribution Denmark (SGDD). SGDD bliver det fælles selskab for kendte brands som Brødrene Dahl, Optimera, Bad & Design, Heradan, Øland og Zupply og får en størrelse, som giver Saint Gobain-koncernen en ledende rolle inden for distribution af byggematerialer i Danmark. Det nye selskab har en årlig omsætning på 4,5 mia. kr., råder over mere end 70 butikker, og har 1.500 medarbejdere. Det ledes af Lars Fournais, som før var administrerende direktør for Brødrene Dahl a/s.

SGDD skal varetage en lang række backoffice-funktioner for selskaberne, som fortsætter som selvstændige brands, men med fælles ledelse og administration. Et set-up der gør det mere enkelt og derved effektivt for de enkelte enheder, at agere i hverdagen. Centrale funktioner som logistik, indkøb, marketing, økonomi, it og HR bliver fremover varetaget af SGDD, hvilket også giver en lang række stordriftsfordele. Samtidig frigør det ressourcer til at fokusere på forretningen og komme tættere på kunderne.
 
-Rådgivning og kompetence er en efterspurgt vare i byggesektoren. Vi vil gerne stå i spidsen for udvikling af leverandørrollen og være en videns- og sparringspartner, der aktivt bruger den store kompetence, medarbejderne har, frem for blot at flytte varer fra a-b. Derfor fokuserer vi ressourcerne i salgsorganisationerne på at være tæt på kunderne og yde kompetent rådgivning inden for vores specialeområder. Vores ambition er hele tiden at skabe nye løsninger til gavn for håndværkeren. Med en af verdens største virksomheder i ryggen har SGDD den volumen, der skal til for at præge markedet, siger Lars Fournais, administrerende direktør i SGDD.

Logistik er et af de områder, hvor det nye selskab høster meget synlige fordele. Kernen er et centrallager i Randers, som bliver lagerførende for alle SGDD-salgskanaler med i alt 38.000 forskellige varer på hylderne. Centrallageret forsyner 7 regionale terminaler i Jylland, på Fyn, Sjælland og Bornholm.

-Vi vil gerne være kendt for at gøre tingene enkelt og antibureaukratisk. Den nye struktur med ejerskab ét sted, kædedrift og fælles logistik giver en mere effektiv og lønsom drift og styrker samtidig vores overblik, så vi kan give endnu hurtigere respons til kunderne, siger Lars Fournais.

Saint-Gobain blev grundlagt i 1665 og er verdens førende virksomhed inden for bygge- og anlægsindustrien. Det er et af verdens 100 største selskaber med en omsætning på 328 mia. kr. og over 200.000 medarbejdere.

Yderligere oplysninger
Ønsker du flere oplysninger, kontakt venligst:
Presserådgiver Hanne Hyldborg, 29 69 42 10
Presserådgiver Mads Byder, 20 62 77 27

Om Saint-Gobain Distribution Denmark (SGDD)
Det franske industrikonglomorat Saint-Gobains danske aktiviteter inden for distribution af produkter til byggesektoren er samlet i SGDD. Den danske koncern omfatter mere end 70 butikker under kendte brands som Brødrene Dahl, Optimera, Bad & Design, Heradan, Øland og Zupply. SGDD har ca. 1.500 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. 4,5 milliarder kr. Saint-Gobain er en af verdens største virksomheder med aktiviteter inden for udvikling, produktion og distribution af byggematerialer, glas og andre specialprodukter. På distributionsområdet er Saint-Gobain markedsledende i Europa når det gælder byggematerialer, sanitet, varme og VVS.

 

 
 
 

Om Brødrene Dahl

Brødrene Dahl a/s er Danmarks største grossist inden for VVS, vand & afløb, værktøj og klimaløsninger til håndværkere i byggeindustrien.

Læs mere om Brødrene Dahl 

 

Koncern

Brødrene Dahl er del af den franske industrikoncern Saint-Gobain.

Læs mere 

 

Ledelse

Forretningsmæssig succes opnås bedst gennem dygtige, viljestærke, uselviske og ambitiøse ledere.

Læs mere       

 

Nøgletal

Se Brødrene Dahls nøgletal.

Læs mere