Borgmester Jan Trøjborg besøger Brødrene Dahls Klimacenter i Horsens
 
 

Borgmester Jan Trøjborg besøger Brødrene Dahls klimacenter

Horsens har haft stort fokus på klima over en længere periode, og kommunen spøger med at være ”verdens mest overdrevent miljørigtige by”. På fredag den 15. januar tager borgmesteren tråden op fra klimaugen i uge 48 ved at besøge det nyåbnede Brødrene Dahl klimacenter. Erhvervslivet skal være med til at vise vejen i klimadebatten, og klimacentret i Horsens er et eksempel på konkrete initiativer, der allerede er sat i søen.

Fredag den 15. januar kommer Borgmester Jan Trøjborg på besøg i Brødrene Dahls klimacenter i Horsens. Klimacentret, som åbnede i november 2009, er en vigtig del af Brødrene Dahls klimastrategi, som skal sikre, at landets 3.000 VVS-installatører får et kompetenceløft. Det er udover den geografiske placering i byen dette fokus på installatørerne, der er interessant for borgmesteren, fordi netop de udførende håndværkere sidder med nøglen til en stor del af CO2-reduktionerne.

- Der kan hentes mange miljøbesparelser i boliger, erhvervsbyggeri og renovering. Klimarigtigt byggeri og klimarigtige løsninger i hjemmet er et større og større fokusområde. Klimaløsningerne er dog ofte så komplekse, at rådgivning og uddannelse er en forudsætning for gennembrud. Danmark skal sætte massivt ind med uddannelse af de håndværkere, som skal implementere klimaløsningerne. Ellers risikerer vi, at nye og eksisterende klimaløsninger ikke bliver brugt, siger Lars Fournais, administrerende direktør i Brødrene Dahl.

- Horsens Kommune har fokus på klimaproblematikken og energibesparende løsninger. Boligbyggeri står højt på dagsordenen - også ud over klimaugen, hvor både danske og internationale talere satte fokus på bl.a. klimarigtigt byggeri. Men det er vigtigt ikke kun at tænke på nybyggeri, hvis man skal opfylde ambitiøse klimamål. Det største potentiale findes i den eksisterende boligmasse, og derfor er det helt afgørende, at vi også i forhold til renovering og forbedringer af eksisterende boliger tænker klimarigtige løsninger. I Brødrene Dahls klimacenter kan både boligejere og håndværkere se de mange spændende grønne muligheder, og jeg er glad for, at virksomheden har valgt at lægge sit klimainitiativ netop i vores by, siger borgmester Jan Trøjborg.

Kæmpe opland
Horsens er valgt med stor omhu som lokation for det nye klimacenter. Med sit skarpe fokus på klima og miljø samt en million indbyggere inden for en radius à 45 minutters kørsel og mange husstande uden for fjernvarmezonerne har byen både den rigtige profil og en strategisk god beliggenhed med et stort potentiale for vedvarende energi. Dertil kommer, at Brødrene Dahl i forvejen har en stor bygning med butik og et Bad & Design showroom i Horsens, hvor også det nye klimacenter ligger, så alt er samlet under ét tag.

I det nye center kan man se og afprøve klimaløsninger fra 16 forskellige leverandører. Produkterne spænder over varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationssystemer og biobrændselsanlæg, som er i drift, så man kan se, hvordan de fungerer og rådføre sig med Brødrene Dahls eksperter på området.

Om klimacentret
Klimacentret i Horsens indeholder klimaløsninger fra 16 forskellige leverandører. Produkterne spænder over varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationssystemer og biobrændselsanlæg. Ud over at være showroom, hvor løsningerne kan opleves installeret og i brug, er det også i klimacentret, uddannelsen af VVS-installatørerne foregår. I de 52 lokale Brødrene Dahl butikker landet over kan VVS-installatørerne få rådgivning om klimaløsningerne samt hjælp til flere ting fra tegning og dimensionering af klimaanlæg til tilbudsrådgivning.

Der er flere oplysninger på Brødrene Dahls hjemmeside på www.bd.dk

Yderligere oplysninger
Ønsker du flere oplysninger om Brødrene Dahls klimastrategi, kontakt venligst:
Presserådgiver Hanne Hyldborg, 29 69 42 10
Presserådgiver Mads Byder, 20 62 77 27

 
 
 

Klimacentret

Brødrene Dahls klimacenter samler ekspertisen inden for vedvarende energi.

Læs om hvordan Klimacentret kan hjælpe dig 

 

Kontakt Klima

KLima

Kontakt vore specialister, hvis du har brug for rådgivning

 

Nyhedsbrev

Bliv opdateret på aktuelle tiltag, produktnyheder, nye initiativer mm.

Tilmeld dig her