Brødrene Dahl vinder e-handelsprisen 2009
 
 

Brødrene Dahls bdnet.dk vinder E-HANDELSPRISEN 2009

Hos Brødrene Dahl er antallet af kundeordrer via online e-handel på www.bdnet.dk vokset markant i de senere år. BDnet består af en lang række værdifulde services og funktioner, som letter brugerens arbejdsdag og effektiviserer kundernes forretning. Den målrettede ind-sats med at opbygge og drive den digitale handelsplads er nu blevet belønnet med den efter-tragtede og prestigefyldte E-HANDELSPRIS i kategorien: ”Bedste e-handelsvirksomhed B2B”. Flere end 200 e-handelspladser var indstillet til priser i de forskellige kategorier.

E-HANDELSPRISENs udvikling og betydning afspejler e-handlens udvikling i de otte år, hvor prisen indtil videre har eksisteret. I begyndelsen gik bedømmelsen i konkurrencen meget på handelssidernes teknik og løsninger. Men i de senere år har juryen haft mere fokus på forretningsdelen og på godt købmandskab.

Derfor er teamet med e-handelschef Steen Petersen i spidsen meget stolte over, at det blev BDnet fra Brødrene Dahl - Danmarks største grossist inden for VVS-markedet - som blev vinder af E-HANDELSPRISEN 2009 i kategorien B2B. For Brødrene Dahl er en ægte dansk handelsvirksomhed med stolte traditioner tilbage i historien. Og her har virksomheden på overbevisende måde konstant tilpasset sig de nye teknologier og markedsmuligheder på forbilledlig vis.

”I mange danske virksomheder er handel via internettet efterhånden blevet et dagligt salgs- og serviceværktøj. Det stiller krav til, at virksomhedernes internetbaserede handelssystemer bliver større og større. Med BDnet har vi forsøgt at gå et skridt videre. Tanken med BDnet er, at vi vil byde på mere end bare hurtige indkøb. Derfor er vi naturligvis meget stolte over, at juryen har valgt Brødrene Dahl som årets bedste e-handelsvirksomhed”, siger e-handelschef Steen Petersen fra Brødrene Dahl a/s, som ejer og driver www.bdnet.dk.

Opskriften på værdiskabende E-handel
Det er målsætningen for Brødrene Dahl, at voksende del af omsætningen i de kommende år skal foregå via e-handel. Derfor er der konstant stort fokus på at udvikle og tilbyde brugerne attraktive funktionaliteter, nye services - og ikke mindst særlige kampagnetilbud, som kun er tilgængelige for online-kunderne.

”Vores undersøgelser af kundernes ønsker og adfærd, når de handler på BDnet, giver os et klart billede af, hvad de prioriterer, når det vælger BDnet. Og det er frem for alt brugervenlig funktionalitet, menuer med direkte adgang til et opdateret varekatalog, adgang til information om produkterne og deres anvendelse og hurtig ordreafgivelse. Og netop denne viden lægger vi til grund for den fortsatte udvikling og udbygning af BDnet. For fancy features kan kunderne jo finde på tusindvis af underholdningssites, som hører fritiden til”, siger Steen Petersen.

Skræddersyet tilpasning til hver enkelt bruger
”Allerede nu er BDnet rettighedsstyret. Det betyder, at vi sammen med den enkelte kunde kan tildele brugerne adgang til særlige funktioner, som passer til deres individuelle behov, kompetencer eller beføjelser. Det gør, at alle kundens medarbejdere - uanset deres funktion i virksomheden - kan have glæde af BDnet. I praksis betyder det, at den enkelte bruger ”kun” ser de knapper og links til funktioner, som han har brug for og adgang til i hverdagen. Andre medarbejdere - fx mester selv, en bygge- eller projektleder eller en regnskabschef kan få adgang til andre funktioner, som fx kan indeholde forretningskritisk information om kundens indkøb og forbrug. Og netop denne lagdelte opdeling gør BDnet meget brugervenlig, siger Steen Petersen.

”Det er nemlig helt afgørende, at brugerne kan få hurtig adgang til varekataloger, varelagre, priser, beholdninger, ordrestatus m.m. Og i forbindelse med selve ordredannelsen indeholder BDnet en række gode værktøjer som fx ”hurtigbestilling”, ”skannerimport”, ”favoritlister”, ”standardordrer” etc., som vi får meget ros for”, siger Steen Petersen.

Søg og du skal med sikkerhed finde
Ifølge Steen Petersen er det naturligvis også muligt at bruge varekataloget som indgang til ordrelinjerne. For at finde de ønskede produkter i det store varekatalog på 127.000 varenumre kan brugeren søge på ”vareteksten” med kombinerede søgeord, varenumre, ”alias’er” eller synonymer, da der kan være forskel på betegnelsen for et konkret produkt i daglig tale og den ”korrekte faglige” betegnelse. ”Kunden kan sågar vælge at få oprettet sine egne varenumre i Brødrene Dahls system, ligesom billede- eller kategorisøgningen gør indkøbet og selve bestillingen langt hurtigere og mere effektivt.

Opdateret overblik i hverdagen
Endelig indeholder BDnet vigtige funktioner for den enkelte kunde og bruger, som konstant giver et opdateret overblik over alle indkøb, tidligere indkøb, restordrer, aftalte leveringsterminer etc. Det er samlet i historikmodulet, hvor kunden kan følge tidligere ordrer og kommende leverancer, fakturasøgning, varekøbsstatistik, kontooplysninger etc.

Der er altid en rådgiver ved hånden
”Har vores kunde spørgsmål eller særlige behov for specielle varer, er der bogstavelig talt altid en personlig rådgiver lige ved hånden. For med 52 Brødrene Dahl butikker fordelt over hele landet, er der altid en rådgiver eller produktspecialist parat til at vejlede kunden om indkøb, valg af produkt eller løsning, vejledning om anvendelse og montering etc. Desuden kan kunderne kontakte BDnet's hotline, hvis de har IT-spørgsmål. Og det er naturligvis under alle omstændigheder gratis ydelser, som er en integreret del af det samlede servicekoncept på BDnet og i Brødrene Dahls butikker”, siger den glade vinder af E-HANDELSPRISEN 2009, Steen Petersen.

Kort om Brødrene Dahl
Brødrene Dahl a/s er Danmarks største grossist inden for VVS, VA, ventilation og værktøj til Vvs-branchen og andre håndværkere i byggeindustrien Virksomheden beskæftiger ca. 1.000 medarbejdere på hovedkontoret i Brøndby, på www.bdnet.dk og i de 52 Brødrene Dahl butikker fordelt over hele landet. Den samlede omsætning er tæt på 4 milliarder DKK.
……………………….
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide med om Brødrene Dahl a/s, om BDnet og om baggrunden for virksomhedens succes med e-handel, er du velkommen til at kontakte e-handelschef Steen Petersen (steen.petersen@bd.dk) på telefon 43 20 01 86 (direkte) eller direktør Jesper Svendsen (jesper.svendsen@bd.dk) på telefon 43 20 02 04 (direkte).

Læs også mere på www.bd.dk og på www.ehandelsprisen.dk

 
 
 

Få login til bd.dk

Som kunde hos Brødrene Dahl kan du gratis blive oprettet som bruger på bd.dk. Er du ikke kunde endnu så kontakt Brødrene Dahl.

Opret mig   |   Kontakt

 

Det mener kunderne om bd.dk

Læs om vores kunders erfaringer med bd.dk.

Læs mere 

 

Nyhedsbrev

Bliv opdateret på aktuelle tiltag, produktnyheder, nye initiativer mm.

Tilmeld dig her