Hauke Thiessen ansat som ny klimachef hos Brødrene Dahl a/s
Som led i Brødrene Dahls målrettede satsning på energi- og klimaområdet har virksomhe-den ansat Hauke Thiessen, 45 år, som ny klimachef. Han har fået ansvaret for at udvikle det interessante forretningsområde og vækstmarked med fokus på klimavenlige løsninger, som både nu og i fremtiden er blandt de vigtigste satsningsområder for Brødrene Dahl. For der er her tale om et forretningsområde, som vil udvikle sig positivt - uafhængigt af de gængse konjunkturer inden for byggeriet.
Klimachef Hauke Thiessen har fået ansvaret for at udvikle Klima som forretningsområde på linje med de øvrige kategorier i Danmarks største grossistvirksomhed inden for VVS, VA og Industri. Brødrene Dahl beskæftiger ca. 1.000 medarbejdere inden for disse forretningsområder. De arbejder på hovedkontoret i Brøndby og i de 52 afdelinger over hele landet, som samlet genererer en omsætning på ca. 4 milliarder DKK.
Hauke Thiessen kommer fra en stilling som chef hos én af branchens andre store spillere på mar-kedet, hvor han de seneste seks år har haft ansvaret for key account management og for at udvikle Supply Chain partnerskaber med store industrikunder. Samtidig har han haft ansvaret for at udvikle og implementere nye koncepter og løsninger til både industrikunder og andre segmenter.
Den nye klimachef hos Brødrene Dahl er uddannet maskinteknikker. Derudover har han en DiplomLederuddannelse og en række specialiserede lederkurser inden for bl.a. coaching, målstyring, SCM og forretningsudvikling.
Privat er Hauke Thiessen gift med Susanne, sammen har de tre børn, og familien bor i Sæby.
Yderligere oplysninger
Vi vedhæfter digitale fotos af Hauke Thiessen som separat fil til fri afbenyttelse.
Hvis du vil vide mere om den nye klimachef eller om Brødrene Dahl a/s, er du velkommen til at kontakte Jan Warrer (jan.warrer@bd.dk), som er kategori- & indkøbsdirektør i Brødrene Dahl a/s, på telefon 20 34 50 00 (mobil).
Pressefoto
 |
|
 |
| 2912x4368 jpg |
|
4368x2912 jpg |