Koncern
Lige siden etableringen af Brødrene Dahl i 1867 har virksomheden spillet en betydelig rolle i Skandinavien, hvor koncernen i dag er førende på det danske, svenske og norske marked. I 1987 blev Ratos-koncernen eneejer af Brødrene Dahl gennem selskabet Dahl International AB, og det skandinaviske hovedkontor blev flyttet fra København til Stockholm. Dahl International AB er desuden etableret i Finland som den 2. største VVS-grossist og er veletableret på det polske marked.
Gennem Dahl International har Brødrene Dahl således søsterselskaber i hele Norden med samme stærke position, som selskabet har i Danmark. For vore kunder sikrer det, at vi altid kan tilbyde et meget bredt sortiment fra markedets største og mest progressive producenter, ligesom vore services og forretningsprincipper er udviklet og afprøvet - ikke blot på det danske , men på hele det nordiske marked.
Dahl International er i foråret 2004 blevet en del af den store, franske industrikoncern Saint-Gobain, som især er stærkt repræsenteret i hele Europa, men som også har aktiviteter i den øvrige verden.
Saint-Gobain Distribution Denmark (SGDD)
Det franske industrikonglomerat Saint-Gobains danske aktiviteter inden for distribution af produkter til byggesektoren er samlet i SGDD. Den danske koncern omfatter mere end 70 butikker under kendte brands som Brødrene Dahl, Optimera, Bad & Design, Heradan, Øland og Zupply. SGDD har ca. 1.500 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. 4,5 milliarder kr. Saint-Gobain er en af verdens største virksomheder med aktiviteter inden for udvikling, produktion og distribution af byggematerialer, glas og andre specialprodukter. På distributionsområdet er Saint-Gobain markedsledende i Europa når det gælder byggematerialer, sanitet, varme og VVS.
Læs mere om Saint-Gobain på www.saint-gobain.com