Forhindre tilbageløb fra kloakken
Hvad er en kontraklap?
Kontraklappen er ganske enkelt et rørstykke med en klap der lukker for et udløb, så vandet ikke kan løbe tilbage i systemet. Standard kontraklappens klap er i standard stilling lukket, så der kan ikke løbe noget vand tilbage. Klappen åbner først når der kommer vand og skal ud.
En kontraklap kræver ikke den store vedligeholdelse, bør dog tilses 1 gang årligt for at fjerne evt. skidt og snavs, der kan hænge på kontraklapventilen, og hindre lukning.
Hvad er et tilbageløbsstop?
Et tilbageløbsstop har kun et lukke som er åben når der ikke er opstuvning.
Forskel på en kontraklap og et tilbageløbsstop
Tilbageløsstop kan lovligt anvendes på afløb til regnvand, toiletter, vaske, gulvafløb og vaskemaskiner. Ved fækalieholdigt spildevand skal alarm anvendes. Kontraklappen kan kun anvendes på afløb til lyskasser, kælderskakte og mindre arealer, når der er betryggende sikkerhed mod oversvømmelse på tilløbssiden.
Sådan installeres et tilbageløbsstop
Tilbageløbsstoppet installeres i den brønd, der samler kloakvandet lige uden for huset.
- Hvis der ikke findes en brønd i forvejen, skal der graves et hul, der hvor kloakvandet samles.
- Brønden placeres i hullet, og tilbageløbsstoppet (et flyderør og en tætsluttende plade) monteres.
- Hullet fyldes op; kun et dæksel vil være synligt.
Når tilbageløbsstoppet er lukket, vil kloakvandet fra kloakken i vejen blive i brønden; det kan ikke presses op gennem afløbet inde i huset. Et tilbageløbsstop kan monteres både på plast- og betonrør. Det kan tilsluttes kloakledninger med et toilet. Et tilbageløbsstop skal altid udføres af en autoriseret kloakmester.
Krav til installation af et tilbageløbsstop
- Et tilbageløbsstop skal installeres af en autoriseret kloakmester
- Regnvand fra tagnedløb og dræn skal kunne løbe ud i kloakken uden at skulle igennem tilbageløbsstoppet.
Din kloakmester vil sørge for, at kravene bliver overholdt.