Uddannelse
Det er vigtigt at sikre, at de løsninger som Brødrene Dahl leverer også bliver installeret rigtigt. Det betyder, at der er et stort behov for, at de installatører vi skal arbejde sammen med, har en stor viden og kompetence. Denne viden og kompetence hjælper Brødrene Dahl med - vi vil gøre det nemt for vores installatører at tilvælge klimaområdet som forretningsområde, både for de installatører der allerede har skaffet nogle af de rette kompetencer, men også for de installatører der har lyst til at træde ind på markedet.
Brødrene Dahls Klimacenter tilbyder kurser og uddannelsesmoduler i forskellige niveauer fra det grundlæggende til det mere avancerede. Så hvad enten du har lidt eller megen erfaring med klimaprodukter, har du mulighed for at få indsigt i de nyeste systemer, produkter og de generelle markedsmuligheder.
Kurserne afholdes i Brødrene Dahls Klimacenter i Horsens, hvor leverandørerne har udstillet de fleste systemer så de kan afprøves i demostande. Kurserne er derfor så vidt muligt en veksling mellem teori og praksis, og målet er at du som installatør kan omsætte din læring til konkret handling og opnå resultater i din daglige forretning. Uddannelserne er opbygget i moduler. Basismodulerne giver en generel introduktion, og specialmodulerne omhandler de præcise detaljer for specifikke produktgrupper.
At kurserne er modulopbyggede betyder, at du som kunde har mulighed for at skræddersy den løsning der passer netop dig, baseret på din eksisterende viden samt dit arbejdsområde.
Har du ikke tidligere erfaring, så start med Brødrene Dahls basismoduler der giver et overblik over de nye muligheder, projekter, energibesparelser, lovkrav osv. der findes på markedet for vedvarende energi. Vælg mellem ”villa” og ”erhverv og offentlig”.
Basismodul: Villa
Målrettet de installatører og medarbejdere, der har interesse i ventilation og vedvarende energi til de private boliger.
Her får du en grundlæggende viden om klimaprodukter til villaer. Der lægges vægt på, hvordan der kan spares energi, og hvordan man sørger for det perfekte indeklima. Hvad siger lovgivningen i dag, og hvad skal der ske i fremtiden?
Som overbygning til villa basismoduler findes specialmoduler om ventilation, varmepumper og solvarme/biokedler.
Basismodul: Erhverv og offentlig
Målrettet de installatører og medarbejdere, der har interesse i ventilation og vedvarende energi til kontorer og offentlige institutioner.
Her får du en grundlæggende viden om klimaprodukter til erhvervsbyggerier og offentlige institutioner. Vi ser eksempelvis på hvordan man skaber et optimalt indeklima, og hvordan indeklimaet påvirker vores effektivitet og velbefindende. Desuden ser vi på forskellige anlægseksempler og hvordan de bruges.
Som overbygning til erhvervsmodulet findes specialmoduler og ventilation, varmepumper og solvarme
Specialmodulerne er til dig der har tidligere erfaring og / eller har du gennemført basismodulerne. Specialmodulerne giver et indgående kendskab til enkelte produktgrupper, teknologi samt dimensionering, installation og servicering. Ligeledes er specialmodulerne målrettet enten ”villa” eller ”erhverv og offentlig”.
Ønsker du yderligere information om kurser, tilbudsgivning, vejledning, besøg mm. så kontakt Klimacentret
Se vores kursusprogram og tilmeld dig